br 1851-1852

154 lilstaaet Magistraten for tilberlig at assistere den daværende For­ pagter af Consumtionen, og at der i de Telgende om denne Ind­ tægt emanerede kongelige Breve af 12le Marts 1680, 29de Nov. 1690 og 8 de Mai 1700 var brugt de Udtryk, at den var lilstaaet Magistraten for dens tro og flittige Tjeneste, hvorved Finansmini­ steriet fortnodenlig maatto sigte til den nysnævnte Assistance ved Consumtionen. Comiteen skjonnede imidlertid aldeles ikke, at Hjemmclsdo- cumenterne for Stadens Ret til den tidtnævntc Indtægt kunde fore til et saarlant Resultat, eller, at den nmmeldto Indtægt kunde be- reves Staden paa Grund af Porlconsumtionens Ophævelse, thi lige­ som det kgl. Brev af 28de Septhr. lf>65 viste, at Afgiften havde sin Rod allerede i ældre Bestemmelser, saaledes var den i samme gjorte Tilføining, om at assistere Consumtionsforpagteren, ikke optagen i de senere kgl. Breve, i hvilke derimod Magistratens tro og flittige Tjeneste imod Kongen i Almindelighed omtaltes, %og det paa en Maade, som tydelig gav tilkjende, at der ikke hovdes dens Tjeneste ved Accisens Oppehorsel for Oie, mtn den Troskab og Nidkjærhed, som Kjøbenhavns Øvrighed . ined Borgerne i Alminde­ lighed havde viist, og som Kongen forventede, at den fremdeles vilde udvise, ligesom der selvfølgelig da ikke kunde være Spørgsmaal .om at assistere en Forpagter, som ikke længer eiisterede. Det maatte derhos bemarkes, hvad her formentlig var aldeles afgjorende, at der ikke var tillagt Staden en Tiendedel eller nogen anden Qvotadel af Consumtionens Beløb, under hvilken Forudsætning den vistnok vilde bortfalde, naar Consumtionen i'del Hele ophæ­ vedes, men at den Sum, der nu snart i to Aarhundrcder havde været Staden tillagt, var traadt i Stedet for Communens tidligere Ret til en Del af Consumtionen , og saaledes udgjorde den Af- staaclsessum, hvorfor Staten havde erhvervet Ret til den hele Con- sumlions Indtægt, hvoraf en Tiendedel igjennem Rækker af Aar havde udgjort cl langt storre Beløb end de nævnte 1692 Rbd. Del var saaledes en af Forandringerne med Consumti nen uafhængig Sum, som Staten havde forpligtet sig til al udbetale til Communen og som det ikke stod i Regeringens Magt ensidigen at berøve denne. Hertil kom, hvad der ikke noksom kunde læg­ ges Vægt paa, at det allerhøjeste Rescript af 1ste Oclober 1772, som ikke fandtes omtalt i Extracten af Finansministeriets Skrivelse, viste, at ved den i det foregaaende Aar med Stadens Magistrat