br 1851-1852

160

mende Forhold under forelobig Overvejelse (jvfr. det Passerede 1 Modet den 28de April d. A.) var indkommet Betænkning. Til den Erklæring, som Forsamlingen tidligere (jvfr. det Pas­ serede i Model den 26de Septbr. f. A.) havde afgivet i Anledning af Commissionsbetænkningen i Sagen angaaende det kjebenhavnske Havnevæsens Ressourcer., hvilken Erklæring Magistraten senere ganske havde tiltraadt, havde Comiteen nu Intet vidst al feie, men maatte efter neieste Overvejelse aldeles slutte sig til samme, og med Hensyn til den anden Del af den Comiteen stillede Op­ gave, nemlig Sporgsmaalet om en forandret Ordning af flere, Sta­ dens Havnevæsen vedkommende Forhold, havde Comiteen forudsat, at det fremdeles vilde erkjendes, at en saadan Ordning, saafremt iovrigt dertil fandtes Anledning , hrnhorle blandt de Gjenstande, der burde medtages under de almindelige Forhandlinger oin en forandret eller ny Conimunalforfatning, og saaledes ikke nu egnede sig til forelobig, særskilt Afgjerelse. Hvad dernæst Sporgsmaalet om den kjebenhavnske Acciseaf­ gifts Aflosning med en almindelig Skibs- og Vareafgift specielt angik, da havde Indenrigsministeriet tilkjendegivet, at Finansmini­ steriet under den Correspondance, der var bleven fort med samme, havde erklæret sig for, at bemeldte Afgift indtil videre vedblev at opkræves som hidtil, idel Finansministeriet havde bemærket, at det vel, naar Resultatet af en almindelig Revision af den for hele Monarchiel paalænkle fælles Toldtarif forelaa, maaskee vilde være mindre betænkeligt at omregulere Accisen, men at Handels- og Skibsfarlsforholdene for Tiden mere trængte til Ro og Fasthed, end til Afgifts-Omreguleringer, samt at den for Accisen nu gjæl- dende Beregniugsmaade, om den end ikke kunde siges at være ganske principmæssig, dog paa den anden Side havde den Fordel at have historisk udviklet sig og atvære tilvant, hvorfor det ogsaa maatte ansees for cl stort Spergsmaal, om Handel og Skibsfart virkelig vilde være bedre tjente med en anden. Ogsaa heri maatte Comiteen aldeles samstemme , saa meget mere som tidligere under Sagen baade Grosserersocietetels Comitee havde udtalt sig i samme Retning, og saavel Overtoldinspecleuren som Toldskriveren havde erklæret, at der i den lange Aarrakke, hvori denne Algift havde bestaael, ingensinde af Vedkommende var over den fert nogen Besværing. Som Gjenstand for nærmere Undersegelse stod saaledes for-