br 1851-1852

1 0 0

og som Motiv til sit Forslag yttret, at de paa denne Liste anforte Betjente, efter bans Skjennende, maatte med Hensyn til deres Stilling og Len kunne sættes ved Siden af adskillige blandt de paa Listen Nr. 2 opførte; at endel Betjente i disse Stillinger, selv i den senere Tid, var blevet tilstaaet Pension, hvorfor de syntes at have billig Grund til at vente samme Begunstigelse, saml endelig, at ikke blot ældre Bestemmelser, saasom Beser. 4de Mart? 1818 og 80te Juli 1830 om Pensionering af Vandcommis- sionens og offentlige Stifteisers Betjente, men i Særdeleshed Ana­ logien af den under Ode April d. A. emanerede Lov om de mili- taire Underklassers Pensionering talte herfor. Saafremt de paa den her omhandlede Tillægsliste anførte Betjente ikke, som de paa Lisien Nr. 2 , maatte kunne tilstaaes Pension efter 15 Aars Tje­ neste , formente Conferentsraad Bentley i alt Fald, at de burde stilles lige med Vægterne og saaledes ved det tilbagelagte 20de Tjenesteaar tildeles i Pension J Del af deres Lønning med Stigen af ^ Del for hvert paafølgende Aar indtil det fuldendte 40de Tje­ nesteaar. I dette Sidste havde Comiteens Medlem Justitsraad Driefer erklæret sig enig, dog med den ModiOcation,. at de under Fattig­ væsenet henbørende Betjente ikke skulde tilstaaes Pension, idet han formente , at disse af Fattigvæsenets Bestyrelse , der har en saa omfattende Administration, vilde kunne anbringes i Stiftelser eller bruges i andre Stillinger, naar de ikke længer kunde fore­ slaae saadanne, hvortil de i en yngre Alder vare bievne anvendte, uden derfor at gaae over til at blive almindelige Almisselemmer, hvilket rimeligviis ellers vilde blive deres Lod. Derhos havde Conferentsraad Bentley foreslaae!, at saavel de af ham opgivne Betjentes som Vægternes Enker maatte, ligeledes i Analogi af. Loven af Ode April d. A , forundes i Pension \ Del af den Pension, som var tillagt Manden , eller hvortil han vilde være berettiget. Saadanne Betjentes Enker efterlodes sædvanligen i saare trængende Kaar, og den sandsynligvis ikkun ringe Byrde, der vilde forvoldes Communen ved deres Pensionering, skjønnedes derfor ikke at burde lægge Hindring i Veien for at yde en Un­ derstøttelse, der for dem ofte kunde være et Velfærdsanliggende. Andet Di(Ferenspunk l, end det anførte, var ikke opstaaet blandt Comiteens Medlemmer, hvornæst Comiteen med Hensyn til de her omhandlede Betjente havde henledet Opmærksomheden paa,