WeysesMinde_1916

lian var ude til Middag hver eneste Dag. Da lian holdt af at leve godt og umaadelig gjærne, thi det var nok egentlig Sandheden, vilde spille, konvenerede dette Liv ham. Som rigtig Virtuos kunde han ogsaa betragte sig, forsaavidt det efter hans Mening ved Invitationen var en stiltiende Forudsætning, at han skulde betale sin Mad ved at spille efter Bordet. Efter et Selskab hed det derfor altid „Jeg betalte min Mad“ eller „Jeg be­ talte ikke min Mad“. Thi ogsaa det sidste fandt Sted, naar Humøret spillede ham selv, Værten og Selskabet et Puds. Nogle Exempler kunne gives paa det Ene og det Andet. Medens Pott var i Byen, fik Christian Wulff Weyse overtalt til at høre ham spille hos sig; Kl. 9 V 2 skulde Alt være forbi, da Pott allerede kom Kl. 7. „Jo Pyt! da jeg kom hjem, var Kl. 12, og Pott stod endnu og fantaserede paa Violinen. Han spillede ellers deiligt, og hans Kone med en rasende Færdighed Liszts og Thal- bergs umulige Kompositioner for Pianoforte. Jeg maatte da ogsaa spille mig næsten ihjel, thi Kl. 10 kom Thor- valdsen og Fru Stampe fra Sorgenfri, og da maatte jeg begynde igen“. Det var nu ikke Spil efter en Middag, men en yp­ perlig Soirée. Til sin Fødselsdag var han engang invi­ teret til Wulff med flere Rangspersoner som Kammer­ herre Levetzau. Ikkedestomindre gik Stemningens Bøl­ ger høit. Han sang ved Bordet nogle af sine „rare V i­ ser“, som var Levetzau og Andre ubekjendte, formo­ dentlig fordi de ikke havde færdedes i de Kredse, hvor 87