WeysesMinde_1916

leret Fænomen. Koncertgivende vidste altfor godt, at Publikum helst vilde tage og føle paa deres Talent, og det skete lettest, naar de straks kunde behandle et op­ givet Thema enten fantasimæssigt eller ved Variationer. Store Klaverspillere som Komponisterne Hummel og Moscheles havde gjærne et Nummer paa deres Pro­ gram, reserveret Improvisation. En Haarig Dreng, The­ odor Stein, gav Koncert i Kjøbenhavn og fantaserede over ethvert Thema, man opgav ham. Han gjorde Lyk­ ke, ogsaa hos Weyse, der tog i Betragtning, at han hverken havde lært eller hørt meget. Kunde der ikke fantaseres, maatte man vise sine Færdigheder ved alle­ rede komponerede Variationer. Valdhornist B. Ander­ sen brillerede med Variationer over et efter Ordene høist besynderligt Thema „Ich bin liederlich, Du bist liederlich“ osv. Han spillede dem ved Hoffet og havde det Uheld, at Dronningen spurgte ham, hvad det var for et „Thema“. Hans Hoved var ikke helt til at stole paa, og han svarede allerunderdanigst: det var en gam­ mel tysk Sang, „Ich bin liederlich — Ihre Majestät sind liederlich“. . . . Den Historie morede Weyse. Kunde Nogen fantasere, var det ham, og da hans Færdighed var stor, formaaede han at tage Kampen op med Mange, Om Eftermiddagen havde han sin Vir­ tuostid, at sige efter en bedre Middag i et eller andet af Byens velstillede Huse. Hans Bekjendtskab var me­ get stort og tog vist snarere til end af i Tidens Løb. Han kom ikke saadan ud i Ny og Næ, men i Sæson­ tiden mange Grange om Ugen, ja der var Uger, da 86