WeysesMinde_1916

Besøgende. Tilreisende Kunstnere undlod sjældent at gjøre Visit, og Klaveret var Midtpunktet for Interessen. Der mødtes de to Virtuoser Vollweiler (Klaver) og Wag­ ner (Klarinet), som reiste sammen og gav Koncert i Byen. Det blev saa fornøieligt, at Visitten maatte gjen- tages flere Gange. W eyse fandt, at Vollweiler spillede imellem „lidt haardt“. Da han saa ofte fremsatte den Anke mod Forskjellige, maa han dog have vænnet sig dertil, og Vollweiler sank heller ikke i hans Gunst der­ for. Han priste hans Foredrag og især hans Talent til at fantasere over opgivne Themaer; da Wbyse opgav et, spillede han „temmelig længe og virkelig interes­ sant“. Saa maatte W eyse fantasere til Gjengjæld for dem, „nicht sonderlich, men de syntes at være godt tilfredse“. En anden Gang marcherede Berlineren Chri­ stian Willmers op; han boede i længere Tid i Kjøben- havn og var Klavervirtuos. Men han huggede i „som paa en Ambolt“, saa der, da han var gaaet, fremto- nede af Klaveret et ,;Te Deum laudamus“. Var haardt Spil ham slemt, saa var Huggeri ham frygteligt. Han kunde ellers godt lide Willmers, der kom engang imel­ lem og mødte op til Fødselsdags-Chokoladen. Men da Skuespiller Nielsen førte en katholsk Kapelmester, for hvem han maatte spille, hen til ham, og han fik de sædvanlige intetsigende Komplimenter, sagde- han til sig selv: „bare jeg maatte være fri for alle slige Besøg“. Som Klaverimprovisator var Weyse forlængst i fuld Overensstemmelse med Tiden og alt Andet end et iso­ 85