WeysesMinde_1916

indvortes Længsel, og spurgte, om han da fandt sig al­ deles tilfredsstillet ved Musiken? Nu reiste W eyse sig igjen og svarede, at slig en Længsel hverken kunde tilfredsstilles ved Filosofi eller Musik, men at de fleste Ynglinge følte en Længsel, der tilsyneladende mang­ lede en Gjenstand ligesaa vel som Heibergs Filosofi, men at denne Længsel efter det ubekjendte Noget vist­ nok paa bedste Maade fandt sin Tilfredsstillelse i Bru­ desengen, hvorfor han ogsaa fremdeles vilde være al­ vorlig betænkt paa at gifte sig. Nu opstod der en al­ mindelig Latter, som gjorde Ende paa Striden. Om det var Hegels Filosofi, han veirede, eller hvad der var Grunden, saa mishagede Heibergs „Nye D ig te“ ham høflig. Han kunde ikke fatte, at Tryde havde skrevet en „ hyperpanegyrisk“ Bedømmelse af dem. „Never mind! For mig længe nok! Jeg læser dem ikke oftere og fælder ingen fordelagtigere Dom over dem“. Selv om Heiberg kjendte W eyses ufordelagtige Dom over dette Værk, kunde dette ikke i mindste Maade rokke det gamle Yenskab. Heiberg kjendte ham altfor godt og vidste, hvilke egne Meninger han kunde have. Meningsforskjellen om Hegel havde heller ikke den ringeste Betydning. Hans Filosofi existerede heller ikke i gamle Dage, da de havde det saa mageløst sammen, og Hegel kunde nu lades ude af Betragtning ved de­ res Samværen. W eyse kom naturligvis, naar et eller andet stort Selskab faldt af, og da maatte han med Forundring se de mange fine Vine, som marscherede 82