WeysesMinde_1916

Taushed kunde man ikke undre sig i dette Tilfælde, thi Samtalen var ikke saa let og springende som høi. Oehlenschlæger var meget filosofisk stemt og holdt en lærd Tale om Forskjel mellem Sjæl og Aand. Sjælen, mente han, eiede Egenskaberne Moral, Dyd og From­ hed. W eyse derimod tænkte, at den besad vel flere end disse tre Alen af eet Stykke. „Men med en Dig­ ter maa man ikke tage det saa nøie. Der findes altid „Dichtung und Wahrheit“. Med en Oehlensehlægerisk Filosofi kunde W eyse endda nok finde sig tilrette, men ingenlunde med den Hegelske, som han afskyede. A t han vidste Besked med Filosofi, var ganske vist noget høist mærkeligt for en Musiker, men ingenlunde for en Polyhistor. Han kunde for den Sags Skyld ogsaa citere Kant! A t He- gel trykkede ham svært, faldt af sig selv, da han saae, hvorledes Heiberg var behersket af ham, saa denne kunde hverken theologisere, æsthetisere eller endog digte, uden at Hegel var med i Spillet, ja bestemte Syns­ punktet. Hos H. N. Clausen var han i Selskab med Heibergs intime Ven, den unge Universitetslærer i Theologi, Martensen, der ansaas for Hegelianer og til en vis Grad var det. W eyse benyttede Ledigheden til at komme ind paa Hegel og sagde, at han nærede Modbydelighed for den Hegelske upersonlige Gud, der, uden at vide hvorfor, havde skaffet sig Bevidsthed og siden den Tid var paa en Vei, der aldrig fik Ende, for at blive af med Bevidstheden igjen. „Jeg spurgte, hvad man egent- 80