WeysesMinde_1916

Han havde nok at gjøre, da han skulde skrive 2 Kan­ tater, en til Universitetet og e n t il Kirken. Den første, til Text af Oehlenschlæger, blev færdig i god Tid. Den anden, hvis Text Boye skulde skrive, lod vente paa sig. Han sendte dog en Skitze, og W eyse tog strax fat. Da han en Aften stod og komponerede ved aabent Vin­ due, dundrede de 60 Hoboister i Kongens Have løs med Ouverturen til „Zampa“ og siden med alleslags Marscher og Valse. „Jeg lod mig ikke forstyrre, men komponerede rask væk, tror heller ikke, man skal kunne mærke noget Straussisk deri“. Med Hoboisterne stod han paa en god Fod. Det forrige Efteraar, først i Oktober, havde han Besøg af Molt Wengel fra Bos­ kilde Skole, der var oppe til Artium. De hørte Musik­ ken trække op til Kongens Have, hvilket efter Aars- tiden var noget fremmed, og gik derover. Da Weyse kom tilsyne, spilledes „Hr. Oberst, en Skotte maa slaa for sit Land“. I gamle Dage kaldtes W eyse efter sit eget Udsagn en frugtsommelig Prinsesse, og han erkendte vedbli­ vende Ordets Berettigelse. Thi skjøndt han nu omtrent var voxet ud over Frugtsommelighedens Alder, havde han dog bestandig endnu imellem alleslags kuriøse Lys­ ter og Længsler. Navnlig stod Juveler og Smykker ham for Øje, og han besøgte jævnlig Juveler Hennques for at speide efter nye Herligheder. Ved hans Selskabs­ toilette var det Gjenstand for Overveielse, hvilken Brystnaal og Bing han burde udvælge af sin Behold­ ning som den mest passende. „Tillykke“, sagde han 77