WeysesMinde_1916

Weyse ansaa ham for et virkeligt Talent og derfor lo­ vede at staa ham bi, hvor han kunde, blev der det bedste Forhold mellem alle de Paagjældende. Kun var den gamle Barons lange Visitter ingenlunde tilpas. Han kaldte ham en gammel Vrøvlepotte. Baronen forærede ham Bekkasiner, men spillede ham ved en Fødsels­ dagsvisit det Puds at komme for tidligt, just som Fød­ selsdagsbarnet havde faaet sig indsæbet til Barbering, og med et Brev fra Baronessen i Haanden. Høflighe­ den krævede da, at Brevet maatte læses med Andagt, inden der kunde gaas videre med Forretningen. Til Baronessen skrev W eyse baade paa Vers og Prosa og om Sønnen de trøstende Ord: „Og vedbliver han at vandre frem paa den Bane, han har betraadt, da skal jeg vist ikke undlade fremdeles at forsvare ham, som Vægterne synger, med Tunge og Mund af Hjertens­ grund, mod Uvidenhedens og Arrogancens Bagtalelser og Forfølgelser. Men det er jo en Skæbne, enhver Kunstner er udsat for i levende Live, og hvormed Un­ dertegnede ogsaa har haft den Fornøielse at blive til­ gavns bekjendt“. Han holdt sig klogelig fra Kroningen og blev hjem­ me, tænkende paa, at der kom Flere end ved Kro­ ningen i 1815, og da var Pladsen saa knap, at flere Excellencer maatte sove paa Gulvet. Han beklagede Sangpersonalet, thi det skulde synge Kirkemusiken, der bestod af 8 Koraler, en firstemmig Sang af 4 Strofer og et Kor samt hans ambrosianske Lovsang, som dog var noget bearbeidet og forkortet. Og desuden var dei 78