WeysesMinde_1916

Kompliment, han ikke kunde gengjælde, da han fandt hende meget forandret siden 1829, da han sidst havde set hende. Dette var ved Prinsesse Carolines Formæ­ ling med Prins Ferdinand. W eyse skrev Formælings- musiken. „Den duer ikke meget pro primo", ytrede han dengang, „og skal pro secundo med halvanden Sangere og halvtredie Instrumentister opføres i Frede­ riksberg Slotskapel". Da Sørgehøitideligheden var forbi, begyndte man at forberede sig til den store Glædesfest, Kroningen i Fre­ deriksborg. Den meget dygtige Violinist Pott, der var Kapelmester i Oldenburg, gav Møde med Frue. Han skjævede til den danske Kapelmesterplads, der var ube­ sat, idet Arbeidet udførtes af de 8 Koncertmestre P. Funck, Bredal og Frøhlich, af hvilke kun den sidste egnede sig til hin Plads, men hæmmedes af Sygelig­ hed. Pott, der var meget yndet af Hoffet, havde Chan­ cer, og han gjorde Sit for at vise sig som den myndige Dirigent ved Prøver paa Noget, han skulde lede. Han hersede med Kontrabassisten, der pizzikerede ham for stærkt, og fornærmede Violoncellisten Fr. Funck, der gik sin Vei. Tilsyne kom ogsaa den berømte dan­ ske Violoncellist Kellermann, der gjærne var paa Keise. A f de unge danske Komponister gav Baron Løven­ skjold en Ouverture. Han havde allerede skrevet Ad­ skilligt for Theatret, men han blev ikke altid taget for fulde i Aviserne, og hans Stilling var ikke grund­ fæstet. Forældrene tyede til Weyse, for at Sønnen kunde finde en Støtte, og da det tillige indtraf, at 72