WeysesMinde_1916

han: Jeg ved Gud straffe mig ikke, hvad jeg skal sige; jeg maa først høre andre fornuftige Menneskers Dom. Smukke Enkeltheder fandt jeg, men det hele forekom mig mere curieux end smukt. Hans Parti opløfter den naturligvis i den høieste Sky; for mig gjerne; jeg skal ikke modsige dem !“ Han blev tilsagt til Audiens hos Kongen, som gav ham en Gulddaase med 300 Daler i, „bevingede Da­ lere, thi de fløi ligesaa hurtigt som de vare komne“. Kort efter Bisættelsen modtog han en meget zirlig Indbydelse fra Oehlenschlæger til Middag, „da det var saa smukt at se Poesi, Musik og Skulptur (Thorvald- sen) forenede ved et Bord“. Tilstede var ogsaa Baro­ nesse Stampe med Datter og Christian Wulff med sin Søster Henriette. „Det var aldeles ikke interessant ved Bordet“, skrev Weyse, „havde jeg ikke talt, var vi Alle faldne i Søvn. Thorvaldsen tav, Oehlenschlæ­ ger sagde ikke meget, og begge Sønnerne spiste i Stil­ hed. Efter at have betalt min Mad paa et delabreret Fortepiano af 5 1/* Oktaver, fik jeg Lov til at vandre hjem. Jeg takkede Gud, da jeg var hjemme og spil­ lede Piquet med Søren“. Hos Enkedronningen havde han en Audiens, som varede over en halv Time. Han overrakte hende et Exemplar af Sangen „O Fædreland“ og „Farvel“, som var hende tilegnede. Hun takkede flere Gange for De­ dikationen og for, at han endnu ikke havde glemt hende, detaillerede udførligt det Hele om Kongens Sygdom og fandt, at W eyse aldeles ikke havde forandret sig, en 71