WeysesMinde_1916

derfor allerede ved den første Koncert, som W eyse sagde, nær gjort Oprør, fordi de ikke kunde sætte det igjennem, at den ogsaa kom med. For Undladelsen af at give den talte, at 8 Kantater blev for meget af det Gode, og at Meningen var, at kun Musiken fra de egentlige Hovedhøitideligheder skulde høres. Men da den anden Koncert skulde gaa for sig, blev Bevægel­ sen endnu stærkere. Studenterne erklærede rentud, at de ikke vilde synge i W eyses Kantater, hvis Hart- manns Kantate ikke kom med. Men alle Studenter var ikke enige, og der var Tale om at lade Kongen deci­ dere. Heraf blev der dog Intet. W eyse selv indtog en fuldkommen passiv Holdning, men han var yderst spændt paa Udfaldet og ønskede det Lorckske Partis Nederlag, da Kantaten ikke ret behagede ham. En Tid­ lang fattede han stort Haab, da Kantaten ikke var nævnt i Kongens Befaling til Kapellet. Men det viste sig at være uden Betydning. Det Lorckske Parti seire- de, og paa Programmet blev Hartmanns Kantate sat øverst som indledende Nummer. Saaledes ulmede der for Hartmann allerede dengang blandt Studenterne en Forstaaelse og Beundring, der i mere end et halvt Aarhundrede ved hver given Leilig- hed slog ud i lyse Luer og gjorde dem til en Æres­ vagt om den store Kunstner. „Jeg har hørt Kantaten“, sagde W eyse, „men endnu ikke rigtig fattet den, saa jeg fælder ingen afgjørende Dom derover. Det gaar mig med den, som det gik Admiral Holsten med Skuespillerne, og jeg siger som 70