WeysesMinde_1916

Y. Kongeskiftet.

ehlenschlæger og W eyse havde været saa temme­ lig adskilte siden „Ludlams Hu le“, omend et Par mindre Leilighedsværker af dem vare bl evne opførte. Endelig forenedes de atter i en stor Anledning, da det ved Frederik Y I.s Død tilfaldt dem at overtage Kan­ taten ved Bisættelsen i Roskilde. Saa saare W eyse hørte af Biskop Mynster, at Oehlen- schlæger var færdig med Texten, ilede han hen til denne og lod ham læse den for sig. Efter at han havde erklæret sig tilfreds, blev Oehlenchlæger meget rørt, erindrede sig deres Samliv i de gamle Tider og om­ favnede ham med Taarer i Øinene. W eyse blev ikke rørt, men lod sig „det gefalle“, bad ham pakke Kan­ taten ind og gik med den til Amalienborg, da den skulde censureres af Kongen og Kabinetssekretær Ad­ ler. Til denne kom Weyse, og det var ham da saame- get lettere at tale med ham om „adskillige Oehlen- schlægeriteter, som ikke kunde blive staaende“. Weyse saae endog sit Snit til i Hast at afskrive Kantaten, med hvis første Kor han snart blev færdig, „vel reusseret 67