WeysesMinde_1916

Jomfrudommen — uh! . . . . Jeg staar i dette Øje­ blik ved W eyses Pult og arbeider af alle Kræfter paa Brevet til Kantorens. W eyse sidder ved Lampeskin i Sofaen og piquetterer med Hansen junior, og Karen staar ved Siden af, natkappelig, og ser til af alle Kræf­ ter. Det er livagtig Redtsch’s berømte Staalstik: Mefi- stofeles, der spiller med Mennesket om hans Sjæl, me­ dens Menneskets gode Genius staar ved Spillet og ser alvorligt til. W eyse er nemlig Mefistofeles, der med gjennemtrængende Blikke maaler sin Modstander, Hansen er Mennesket, Mennesket Hansen, der spiller om sm Sjæl, fordi han ligesom vi Andre ikke har Andet at spille om, og Karen er Menneskets Genius med Kat­ kappe paa (NB. ikke aldeles ren), som staar eftertænk­ som ved Siden og tænker paa ingen Verdens Ting. Saaledes er Scenen i dette hellige Øjeblik, da jeg slut­ ter de min Ven Kantoren helligede Linier med Væg­ terens ophøiede Sang: „Nu er det paa de Tider . F. I. H ansen, dansk Jurist (Nu fulgte Weyses): _ _ „O dirarum nugatoriarum ollarum nugatorissima! ) Der har han tilsmurt mig begge Sider og en halv af mit uskyldige Papir, saa jeg nu er nødt til at lade mine Tanker gaa i sig selv eller ogsaa slaa en Kon­ volut om B r e v e t ...............“ 50 Aarsdagen for Ankomsten til Kjøbenhavn var han allerede et Aar forinden inviteret til Fru Danne- i) o , hvilket Topmaal af afskyelige Narrestreger! 5 65