WeysesMinde_1916

H a a b e t. H a n s fine og e lsk væ rd ig e P e r s o n lig h e d paa- sk jø n n ed e s m e g e t a f W e y s e , d e r k a r a k te r is e re d e h am som d en a ltid ak tiv e , v a ag en d e og flittige i M od sæ t­ n in g til N iels som en um a ad e lig D ov en la rs, d e r la a i S e n g en til K l. 11. Sø ren s Ø v e lse r og U n d e rv is n in g s ti­ m e r g en e red e a lde les ik k e W e y s e , d e r o fte lo d h am g jen n em se P a r t i t u r e r a f u n g e K om p o n is te r og r e tte d e sig e fte r h a n s C en su r. H a n in fo rm e re d e b la n d t m an g e A n d r e S lo ts g a rtn e r P e te r s e n s B ø rn . N ie ls v a r en lid t v ild K ra b a t, m e n h a n lo d sig sige a f sin æ ld re B ro d e r og v a r v is t g an sk e godm od ig . „Quoad S u n d h e d s tils ta n ­ d e n " , sk re v W e y s e en g an g , „da h a a b e r N ie ls s n a r t a t b liv e saa vel, a t h a n k a n a rb e id e p a a a t b live syg ig je n ." Til at forestaa Huset havde han som før en Hus­ holderske, der tog en ganske ung Pige eller et Vai- senhusbarn til Hjælp. Saaledes Enken Christine Elbke, der assisteredes af sin Datter, og hvis mange Børn ofte dukkede op. Christine døde i Tjenesten og fik en rig­ tig pæn Begravelse^ Høitideligheden foregik først i Hjemmet, hvorpaa Husets unge Herrer og andre Be­ søgende fulgte efter Ligvognen i Kareter. W eyse be­ tragtede Toget fra Vinduet og sagde: „Christine vilde glæde sig i sin Grav, hvis hun kunde se al den Stads, der bliver gjort af hende".1) Efter hende kom, omtrent samtidigt med Brødrene Hartmann, Karen Koefoed. Hun allierede sig efter nogle Aars Forløb med Tjeneren Meddelelser af P leiesønn en s Dattex-, Frøken Ernesta Schaumburg- Miiller. Andre Meddelelser af dennes Brødre, særlig afd. R itm ester P. Schaumburg-M iiller og afd. R entier W . Schaumburg-Miiller. 52

i