WeysesMinde_1916

Hans Forslugenhed eller Graadighed stødte W eyse ide­ lig, hvorfor han i sin Korrespondance gav sig Luft i talrige Exempler derpaa. „Han er“, sagde han, „lige­ som Manden med de tre Ønsker: først saa megen Beefsteak, han kunde spise, dernæst saa megen Porter, han kunde drikke, og endelig tilsidst endnu mere Beef­ steak og Porter“. Stole paa Aftaler med ham kunde man ikke. W eyse saae en stor Parade paa Slotspladsen fra Møntens Vinduer. „Frantz Hansen, den uefterrette­ ligste Blære omnium Blærorum, tilbød mig igaar at tage mig med Kl. lO1/* til Kancelli-Arkivet, men hvo der blev borte, det var den fortræffelige Yng ling“. W eyse havde faaet Lyst til at skrive en Opera til Text efter Walter Scotts berømte Koman „Kenilworth“ og henvendte sig først til Heiberg, der som sædvan­ lig sagde Pas, og derefter til H. C. Andersen, som iforveien havde dramatiseret Walter Scotts „Bruden fra Lammermoor“ for Bredal og som hjertens gjerne vilde gjøre dette Arbeide for sin Velgjører, som han „be­ undrede og elskede“. W eyse havde uheldigvis tænkt sig, at det mest mulige skulde presses af Romanen ind i Texten, blot med en lykkelig Udgang. Andersen havde dog sat sig for at imødekomme W eyse i Et og Alt, og førend han gjorde sin første store Udenlands- reise, gav han ham den fuldførte Text. Weyse, der var født Kritiker, fik Noget at spekulere paa, thi der var mangfoldige Ting, han vilde have ændrede eller forandrede. Han tog sin „Hjælpedigter“ Frantz Han­ sen paa Raad, og den Munterhed, som ledsagede disse 4 0