WeysesMinde_1916

esse og som kjedede ham gudsjammerligt. Men kom han b lot udenfor Arkivet, svingede han Munterhedens Fane, gjorde Løier for Ti og spiste for Ti, ialfald hos Weyse. Da han havde hørt til det Müllerske Skuespillersel­ skab, er det rimeligt, at han har gjort Weyses Be- kjendtskab gjennem Müller. Men uden denne havde han vel nok fundet derhen, da han elskede Musik og gav sig saameget af dermed, at han, vistnok under W ey ­ ses Veiledning, saa smaat blev Komponist. Det maa formodes, at han en Tidlang har været Logerende hos W eyse, men han vedblev at høre til Husets faste Stok, baade som Middags- og Aftengjæst. Han havde sine Skavanker, og de kunde være ret irriterende, saa hvis W eyse ikke havde holdt saa me­ get af ham, som han aabenbart gjorde, vilde Venska­ bet ikke have varet saa længe. Hans Upræcisitet var konstant. „Jeg har min store Ærgrelse“, skrev Weyse til Hertz, „over Personer som Digteren og Kancelli­ sten Frantz Hansen, der aldrig kan være til rette Tid paa Pletten. Naar han spiser hos mig, venter jeg hel­ ler aldrig med Maden, men lader ham spise den bag­ efter. Da jeg spiste Kl. 2, indfandt han sig aldrig før­ end 2 V 2 å *U; nu spiser jeg Kl. 8 og han kommer rigtigt henimod 4. Naar det bliver saaledes ved med Middagsmadens Uorden, saa tænker jeg, at det snart vil gaa Solen her, som det efter amerikanske Blade gik i Amerika, hvor der nemlig var en Mand, der saa nøiagtigt kunde eftergjøre Hanegal, at Solen blev nai- ret derved og stod adskillige Gange for tidlig op .“ 89