WeysesMinde_1916

forhold mellem de to Komponister havde vel bevirket, at der dannede sig Partier om dem, men havde igrun- den kun tjent til, at de belyste og supplerede hinan­ den desto stærkere. W eyse skrev Musiken til en Sang ved hans Bisættelse i Petri Kirke. Ved denne Ledig­ hed var han meget utdfreds med Sibonis Optræden. „Siboni, der var med i Ligfølget“, skrev han til Bunt- zen, „udmærkede sig ved for sig selv at slaa Takt til Sangen og td alle Omkringstaaendes særdeles Opbyg­ gelse høit at tæde Eins, zwei, drei, vier, uagtet han stod nær ved Kapedet og Sangerne ved Altret. 0 du Blase! Det fortrød ham maaske, at han ikke var ble­ ven anmodet om at komponere noget. Ved Mantheys Begravelse havde han makket en meget lystig Musik, fuld af de dedigste Tremulanter, der blev udført af hans Konservatorium “. Det Resultat, han var kommen til, var altsaa dette: vd I ikke hjælpe mig, saa hjælper jeg mig selv. Et saa energisk Sprog synes at have været ganske frem­ med for ham i hine GryUembourgske Tider. Han skrev Klaverexercises, og de udkom under det heldigere Navn „Etuder“. Hermed indledede han en Periode, hans , , sidste, der blev rig og for flere Komponisationers Ved­ kommende meget betydningsfuld. „Den Gamle“ var paa forskjedig Maade bleven foryn- get, som Menneske og som Kunstner. Han hørte mere end nogensinde hjemme i de Unges Kreds, hvor han og- saa helst færdedes. Han var med at feire Studenterforenin­ gens Stiftelsesdag paa dens „Landsted paa Frederiksberg- 36