WeysesMinde_1916

Forældrene, for hvem dette syntes at betyde en fuld­ stændig Løsrivelse fra dem. Ikke nok med en Pleiesøn. Han fik meget snart en tilkommende Svigerdatter. Nogle Uger efter at være bleven Student forlovede Müller sig med Actonia Hass, en ITaarig smuk og elskværdig Pige, som han havde kjendt fra Barndommen, da Begges Forældre omgikkes. Da Müller præsenterede hende for Weyse, var denne høilig bevæget. Han gav grædende hver af dem et Kys og sagde: „gid mere Lykke og Velsignelse maa blive Jer til Del end jeg nogensinde har haft.“ Actonia fik han saare kjær. Hun var utrættelig i at vise ham smaa Opmærksomheder, som han altid meget paaskjønnede, broderede Forskjelhgt til ham, som en Sovestol, en Pung med en Vægter til Portnøglen, som altid generede ham ved at ligge løs i Lommen, j Han sendte Bud til hende, at hun skulde komme in­ den en Time, hvis hun vilde med til Roskilde, for nu var Jordbærrene — Hertz’s kolossale Jordbær — modne eller Roserne udsprungne. Stolt var han ogsaa ved saaledes at være bleven Fader til To, og han skrev til Hertz: „Vi indfinde os hos Dig, 3 Personer: le pére ot deux enfants“. Man begyndte saa smaat at kalde Weyse den Gamle, og han stod ogsaa nu i en yngre Slægt. Kunde han næsten være Fader til Heiberg, nærmede han sig Bedste­ faderen i Forhold til Müller. Med Heiberg var der længe ikke foregaaet nogen stor Forandring, forsaavidt som han havde hyldet den ugifte Stand. Men Amor gjorde

33

3