WeysesMinde_1916

Men saa fornøieligt dette var, led han meget under de hjemlige Forholds haarde Tryk. Ved hans Lege­ kammerat, den sorte Bulbider, Azors Hoved græd han mange Taarer. En Dag havde Azor, inden han kom hjem, bemægtiget sig hans Middagsmad, som bestod i Smørrebrød. Moderen græd bitterlig, da hun ikke kunde give ham Noget istedet. Med et følte han sig omfavnet paa Ryggen af to velkjendte Arme. Det var Azor, som ikke havde været til at drive ud fra Plad­ sen under Sofaen, og som nu meldte sig med Smør­ rebrødet, hvoraf Intet var fortæret, i sin Mund. De delte det ærligt. Han følte en Bæven, hvergang han nær­ mede sig sit Hjem, hvis Sønderrevethed han efterhaan- den var bleven sig fuldt bevidst. De huslige Uenigheder mellem Forældrene gik aldrig ud over ham, men fyldte ham med skjærende Smerte. En egen Overtro forbandt sig med Nervøsitet. Han gik hjem paa en vis Maade, traadte paa visse Sten, havde et eget Tag, naar han aabnede Døren, bad visse Gange Fader Yor, A lt for mulig at afværge, hvad der kunde komme. W eyse lærte han personlig at kjende ved, at han under sin flittige Kirkegang i Trinitatis Kirke, der un­ der Frue Kirkes Ombygning efter Branden benyttedes af dennes Menighed, holdt af at staa ved Orgelet og synge. A t det var et stort Gode for ham at blive udkaaret til Pleiesøn af W eyse, er klart. Denne vilde have adop­ teret ham, men han ønskede det ikke af Hensyn til 32