WeysesMinde_1916

i Kirke, og fra hans tidligste Barndom vandt han Kir­ keluften kjær, især tiltrak ham de mange Lys ved Aftensangen i Adventstiden, Orglet, Salmesangen og Messen. Endel af hans Leg, naar han var ene, bestod i at messe og synge Salmer. Hans Stemme var smuk, blev det ialfald, da han voxede til, ligesom hans Per­ son. Ni Aar gammel kom han i Skole hos en meget strix Skolelærer Balte, hvor han gik sammen med de senere Komponister Frøhlich og Hornemann. Frølich spillede med Schall og skulde snarest muligt ind paa Kapellets Yiolinskole. Han kom jævnlig med sin Violin, og da vidste man, han vilde se at slippe fri under Foregivende af, at han skulde til en eller anden Prøve. Han maatte saa meget mere interessere den lille Muller, som dennes Moder havde tænkt paa at faa ham ind i Kapellet, da han spillede lidt Violin med en Gjenbo, men Schall forklarede hende, at det vilde vare 20 Aar, inden han kunde fortjene en Skilling. Fra denne Skole kom han i v. W estens Institut og 1824 i Metropolitanskolen. Her var han i Klasse med Johannes Oehlenschlæger, som han dog ikke satte syn­ derlig Pris paa; han fandt ikke, der var noget videre tiltalende ved Johannes, som ganske vist til A lles store Morskab kunde skjære Ansigter og tale efter Folk, men var doven og uartig. For at bøde paa Dovenskaben faldt det Fru Christiane Oehlenschlæger ind at bede Muller, der med andre Drenge legede i Bispegaarden, hvor Oehlenschlægers boede, om at læse Johannes Lektier igjennem med 8 0