WeysesMinde_1916

i Haab om at finde et eller andet Guld-Offerkar, men vi fandt intet. Da vi kom til den saakaldte Wi- thesø, som formodentlig har faaet sit Navn af Svante- vit, og tænkte paa de mange stakkels Slaver, der fordums er druknede i samme, følte vi einen heiligen Schauer. Derefter beskuede vi Slottet indvendig. Ka­ pellet er ret smukt, men det var fuldt af Sengklæder til andægtige Sjæles Bekvemmelighed, naar de ville blunde lidt under Prædiken“. Denne Forandring for Weyse kunde vel vanskeligt finde et Sidestykke, og dog havde han næsten sam­ tidigt oplevet en saadan i sit Hjem, der i al sin Kon­ servatisme ligesom blev omkalfatret og bygget paa et nyt Grundlag. A t Stein efter et Par Aars Forløb for­ lod ham, gav Anledning til, at han maatte tage Loge­ rende i Stedet, 3— 4, unge Herrer, gjærne theologiske Studenter. Kneb det med Pladsen, havde han det saa­ kaldte „Gjæsteværelse“ i Baghaanden, et Kvistkammer, hvor Ingemann ganske korrekt indkvarterede „Lands­ bybørnenes“ Anton. Men A lt dette betydede dog mindre mod den Nyhed, at han fik sig en Pleiesøn, Ferdinand Schauenburg-Muller (Familien skriver sig nu Schaumburg- Miiller), født 1810. W eyse tog ham i Huset et Aarstid eller lidt før han i 1830 blev Student. Hans Forældre var af Handelsstanden og havde været meget rige, men ved forskjellige Omstændigheder mi­ stede de næsten Alt, og Faderen sank da rent sammen. Moderen var myndig og selvsikker. Den hile Ferdinands bedste Glæde var at følge om Søndagen med Moderen 29