WeysesMinde_1916

s#**** føle vi os ikke kaldede, dog Et og Andet bør maaske bemærkes. Et lille Billardværelse vidnede om Leierens Omhu for sine Gjæsters Underholdning. Og saa var der et ganske lille Hummer, der kaldtes det elektriske Kammer. Dette Ord vilde nutildags ikke vække Op­ mærksomhed. Men dengang var det mærkeligt nok, og W eyses Polyhistori gav sig ogsaa tilkjende der. Det elektriske Kammer rummede en spiralformigt med Staniol belagt Glaskugle paa en Træfod og en dito Glas-Cylinder paa dito samt tilhørende Trælaag med en Messingknap i. Hvis det skulde forekomme Nogen, at det ikke var meget, henvises kun til, at disse Ap­ parater havde kostet 400 Rdl. og en Gang nød den store Ære at blive udlaante til den militære Høiskole. Fra disse smaa Rum se vi ind i det største, Salen, som ingen ordentlig Familie kunde undvære i hine Tider, skjøndt den i Reglen kun brugtes en eller to Gange om Aaret til Selskaber. W eyse havde ikke en­ gang denne Undskyldning, thi hans Aftenselskaber faldt bort, og andre Selskaber havde han aldrig gjort. Dog maa man indrømme, at Salen gjorde Fyldest som et Slags Udstillingslokale, thi her kunde hans Kobber­ stik komme til deres Ret. Og trængte man til et re­ kreerende Intermezzo, kunde man ty til W eyses „lille Fam ilie“, Smaafigurer, der var opstillede paa et dob­ belt Skakbrædt. Der var maaske dem, der fandt „Fa­ m ilien“ interessantere end Kobberstikkene. Man saae Jøder, Riddere, en vrikkende Sangerinde med dito Mand og Abekat, en Violoncelspiller, en Jøde, der 2 6