WeysesMinde_1916

gjort Furore, skjøndt alle Mennesker finder Stykket kjedeligt og Musiken for langtrukken og støiende, hvilket ogsaa er min Mening. Der er mange smukke Ting i Musiken, men den vilde betydeligt vinde ved Afkortning, hvortil Komponisten imidlertid ikke vil bekvemme sig. Ak! de Komponister ere nogle egen­ sindige Kreaturer excepté Organisten og Komponisten i Kronprinsessegade.“ Dette Brev var foranlediget ved, at Irgens-Bergh ogsaa var bleven chargeret paa Weyses Vegne med en — iøvrigt ganske dunkel — Forretning med Carl Maria Weber om Opførelse af nogle Weyseske Operaer, som vare bievne sendte i Partitur, uden at være sendte tilbage, skjøndt der var givet afslaaende Svar. „Je vous rends grâce de tout mon coeur, at De saa lykkelig har tilendebragt min ennuyante Historie med Weber. Nu kan den friherrelige Kapelmester, om han saa behager, sælge mine Partiturer til en Spækhøker eller Fyrvær­ ker, det skal være mig ligemeget, thi den Idé at sanke Laurbær udenlands har jeg for længe siden opgivet. De nordiske Graner ere ogsaa velskikkede til Kranse“. W eyse havde tidligere sat sig i Forbindelse med Ka­ pelmester Winter i München med samme Resultat. A t flytte var W eyse „mere forhadt end Pesten“, men j han maatte forlade No. 886, dog ikke hans „elskede Kronprinsessegade“, og flyttede med Stein og det Hele til en omtrent ligesaa stor Ledighed længere nede i Gaden No. 892 (nu No. 86) ligeved Dronnin­ gens Tværgade. 3 ??. 23