WeysesMinde_1916

deres Bryllupsdag med Musik; efter indtrængende An ­ modninger gav han en intetsigende Grund til Afslaget. I den paafølgende Efteraars- eller Vintertid dukkede der en 14— 15aarig opløben Dreng, daarlig klædt, op i Kongens Have. A f og til havde han Hvedebrød med, som han fortærede paa en Bænk som sin Middagsmad. | Det var H. C. Andersen, der rimeligvis hver Maaneds- dag kunde forsyne sig lidt rigeligere end ellers. Thi da gav han Møde hos W eyse, der udbetalte ham en lille Sum af, hvad der ved Indsamling var indkommet til ham. Efter „Ludlams Hu le“ var Schillers Bearbeidelse af „Macbeth“ bleven opført med Weyses Musik, hvoraf Borgvægterens Sang og Hexenes Scener gjorde stor Virkning. Saa fik han endelig atter fat paa en Opera- text, „Floribella“ af Bøye. Den skulde opføres paa Kongens Fødselsdag 1825, og Siboni, der stod for Sangen, sagde et halvt Aar iforveien til ham: „le roi ne manquera pas de vous prouver sa reconnaissance! “ W eyse priste ved sig selv ironisk Siboni lykkelig, at han stod paa en saa fortrolig Fod med Majestæten, at han saa længe iforveien blev betroet saa vigtige Hem­ meligheder. Belønningen udeblev rimeligvis ikke, men Stykket gjorde ikke videre Lykke. Her som i „Faruk“ blev Alfescenerne det Bedste. Saa havde Kuhlau kort iforveien bedre Held med sin „Lulu“. W eyse sendte til kgl. dansk Chargé d’affaires, Geheimelegationsraad v. Irgens-Bergh i Dredsden et Brev, hvori han udtalte sin Dom om „Lulu“. „Det har 22