WeysesMinde_1916

om, at Domprovsten skulde forflyttes som Biskop til Ribe. „Med min Hjertens Glæde er det imidlertid nok snart forbi, thi Provsten bliver formodentlig Bisp !u Og k an jeg ei reise til Koskilde mer, Da b liv er jeg i m in Stue, spaziere vergntigt und froh um her Og monne m ine Vægge beskue, H vo rhen jeg m ig vender er allevegne Sveitzer og italien ske Egne,

Skjønne Marier og Magdalener, Yndige Skove og vilde Hyæner, F ing al A ander i Maaneskin, T abte Sønner med G raad paa K ind, K arp er og Gjedder, K alkun er og Gjæs, Medicis Venus og aux belles fesses, K irk e r og K lostre, H av og Land, A lt fra m in Sofa jeg skue kan. E rgo behøver v ist ei a t reise V otre très humble

C. E. F. W eyse. I Virkeligheden formaaede disse Herligheder Intet til at dulme Sorgen, som fik sære Udslag. Ensomheden vilde ellers paa den behageligste Maade være bleven afbrudt ved Besøg af Domprovsten. Nu kom han, men W eyse undgik ham og nægtede sig hjemme; han syn­ tes ikke at have kunnet udholde at tale med ham i Enrum, da Talen vilde være kommen til at dreie sig om Forflyttelsen. Brødrene Hans og Herman Hertz holdt forinden Bryllup i Roskilde paa samme Dag; han mødte vel til Festen, men hans Stemning var saa desperat, at han ikke vilde tjene sine Venner paa 21