WeysesMinde_1916

En og Anden maaske af og til boede hos ham, tog en meget aktiv Del deri og ofte ligesom andre af Stam- gjæsterne bragte Venner og Bekjendte med. Den Æld­ ste af disse Unge maa Heiberg have været, den Yng­ ste var Just Thiele, der kom, allerede inden han var bleven Student. Mange andre, senere bekjendte Mænd dukkede op her, saaledes H. N. Clausen, Haagen (Bank­ direktør), Carl Kirstein (Theaterdirektør), Neergaard (Amtmand). Det kan næppe have feilet, at cand. jur. Bluhme (Minister), som boede i Huset og var med Weyse og flere Andre paa en Tur til Nysø, har givet Møde. Baron Hendrik Stampe, den senere Besidder af Nysø, en underlig Fyr med stor Interesse for Musik og Botanik, var vel introduceret af sin gode Ven Thiele. Opvartningen besørgedes af den tunghøre Bolette, Husholdersken, som W eyse kaldte sin „Ug le“. Trakte­ mentet bestod i The med Smørrebrød og Drikkevarer, som krævede Sukker. Dette vilde han i dyre Tider nødig, at der ødsledes med. Han prædikede derfor om, hvorledes Hollænderne brugte at fæstne et Stykke Sukkerkandis i en fra Loftet nedhængende Snor og tog sig et Slik, naar Drikken skulde forsødes. Men denne Tale gjorde en Virkning, modsat den tilsigtede. Naar han vendte Ryggen til, saae Gjæsterne deres Snit og hældte alt det Sukker i deres Glas og Kopper, der kunde rummes. Naar Weyse kom tilbage, var alt Suk­ keret borte. „Har I hørt“, udbrød En, „at Edvard Kir­ stein er faldet gjennem Isen paa Kastelsgraven, da han løb paa Skøjter? En Flok Skøjteløbere af hans Bekjendte 18