WeysesMinde_1916

Domprovsten var for Invitationen. W eyse debuterede med i Gaarden at foranstalte en infernalsk Hønse- og Kalkunkoncert. Han efterlignede Fjerkræets Lyde og Stemmer og bragte derved Dyrene, der samlede sig om ham, i Raseri. Snart sad han ved det gamle Klaver, der foryngedes som ved et Trylleslag. Hele Provste- familien med Provsten i Spidsen hyldede ham jublende. Sympathien var gjensidig, og Weyse havde i faa Timer vundet, hvad der skulde blive den bedste Balsam for hans Hjerte — Roskilde. Her var Ungdom og stort Rykind. Foruden en Datter fulgte fire Sønner efter Hans, alle paa een nær gik den studerende Vei og kom saaledes ogsaa til Kjøben- havn. W eyse kunde dyrke botaniske Interesser. En Dag kom han kørende fra Kjøbenhavn med et Læs unge Træer, som han plantede i Haven og som vox- ede op til en Lund. Roskilde ved Fjorden er et Pragt­ billede af en Idyl, men hvad der giver den sin høje Poesi er den lige ved Domprovstegaarden liggende Domkirke. Den betog Weyse som en Skjønhedsaaben- baring af høieste Art. Han formaaede at give Stem­ ningen Udtryk ved sit herlige Spil paa Orgelet, han gav tilbage, hvad han havde faaet, og Arkitektur og Toner smeltede betagende sammen. I og udenfor Dom­ kirken sværmede han med en Elskers Kjærlighed. Saa­ ledes har en af Domprovstegaardens unge Gjæster i hine Aar, H. N. Clausen, sagt. Selv ved Nattetide bragte han flere Gange Liv derind. Der var Bal i Domprov­ stegaarden, og Maanen skinnede klart. Selskabet fulgte 15