WeysesMinde_1916

Grund været saa varm og følelsesfuld og kun ikke ytret noget deraf ved en særegen Art af Tilbageholden­ hed; o, saa læg denne af og skjul ikke en saa skjøn Flamme, men lad den lyse klart og varmt tilGlæde for dine Yenner. Kjærlighedens Flamme er det jo, som ene oplyser denne Nattens og Dødens Dal og aabner os Udsigt til et andet skjønnere Land, hvor den straaler evig i herligere Glans. Den er det, som forbinder begge Verdener; i den udfolder Psyche som i sit Element glad sine Yinger og tænker paa et skjønnere Hjem. Uden den staa Menneskene kolde og døde ved Siden af hinanden som Marmorstøtterne i Kunstnerens Sal; den ene veed intet om den anden. Ingen bekymrer sig om den anden. Den, der med et Hjerte fuldt af Længsel vanker om blandt disse Skikkelser og strækker Armene imod dem, o, han støder kun, hvorhen han vender sig, paa den kolde haarde Sten uden Haab om at se Pygmalion-Underet fornyet. Dette har hidtil saa temmelig været Tilfældet med mig, og jeg er næsten selv bleven til Sten derved. Idag er Stenen, dette være sagt til din Trøst, dogbleven temmelig blød og varm og kun modtagelig formuntre Indtryk . . . E. Skr. Bliv kun ved at skrive Tysk, jeg kjender Intet mere til Grammatik“. Heiberg kaldte sig senere en Gang for hans Pleiesøn.

18