WeysesMinde_1916

formation af Prinsesse Caroline. Om Lørdagen blev han „i jævn Skridtgang kjørt frem og tilbage i en „konge­ lig-smudsig“ Vogn som en i B ly indfattet Diamant“, og han udførte sit „kjedsommelige Arbeide“ som den, der „med blid Stemme behersker en hel Hær af plumpe, tykhovede og langhalsede Mohrer“. Men han kunde ellers godt lide samme Kongedatter, og bragte hende den Compliment at tilegne hende Klaverudtoget af „Sove- drikken“. Han saae ofte Casorti som Pjerrot, som og- saa Heiberg beundrede, og mente, at naar Bøger var En imod, Musik forhadt og Mennesker utaalelige, havde man kun Casorti at holde sig til. Han kjørte ud til Sofienholm med Konferensraad Brun, i hvis Hus han fra tidligst Tid var kommen ligesom hos Kirsteins. Et nyt Bekjendtskab gjorde han, ret efter sit Sind, med Kuhlau. Denne hørte han spille ved en Koncert, og han var ganske med, helt begeistret. „Kuhlau“, skrev han til Heiberg, „er en af de faa Kunstnere, som med Bach, Haydn, Mozart, Gluck, Schulz og — med ganske smaa Bogstaver — W eyse har udvalgt sig til Symbolum: tragt først efter Gemyttet, saa kommer Effekten af sig se lv“. Om sligt skrev han til sin unge Ven i Stockholm, som en Dag overraskede ham ved et Brev, der frem­ kaldte en Strøm af Henrykkelse og Glæde. W eyse havde ligesom Fru Gyllembourg savnet Varme i Ludvigs Skrivelser, der var dem for kolde. „En saadan Varme havde jeg ikke tiltroet dit Hjerte“, skrev W eyse tilbage. „Men har Du, som din Moder siger, altid i Hjertets 12