WeysesMinde_1916

uhyre Nimbus ved Fraværelsens Magi. Det havde ikke høinet hans Kjærlighed, om han havde oplevet Jern­ banen, der vilde have rykket Byen for nær til Kjø- benhavn. En ordentlig Skranke maatte der være, ikke for stor og heller ikke for lille. Akkurat passede de fire Mil og to Heste. Men med Kjøbenhavn og hans elskede Kronprinses­ segade var han i og for sig udmærket tilfreds. Og Kongens Have var jo som hans egen Have. Kjært Barn har mange Navne, og den Etage i Nr. 892 kaldte han snart „den lave Hytte“ , snart „Dydens Bolig“, hvilket var den sædvanligste Betegnelse, snart „den lurvede Etage“ . Her havde han, hvilket Navn han saa gav den, sit Arbejde, sin Beskæftigelse. Det var heller ikke langt at gaa til Vaisenhusets og Nyboders Skoler, hvor Børnene sang de deilige Ingemannske Sange for ham og gav ham Anledning til at skrive saa mange andre skjønne Sange. „Julen har bragt velsignet Bud!“ . Og i sin Bopæl, hvor saa mange kom, var han altid omgivet af Ungdom, som han ikke kunde undvære, om end Børn stod allerhøiest. Kom hans Nærmeste fra Vallø, ja da var der Fest, thi da stod han, hvad han saa gjærne vilde have været, som en rigtig pater familias. Men en egen Glans kom der over „den lave Hytte“ ved Tanken om, Længslen efter Yndlingsstedet Hroars Væld. Den ulykkelige Elsker var bleven en lykkelig Elsker, der fandt sin Havn.

158