WeysesMinde_1916

umulige Ting. „Lebe, wie Du, wenn Du stirbst, wün­ schen kannst gelebt zu haben“ , siger gamle Geliert, og det turde være det Bedste. Rigtignok er dette forban­ det vanskeligt, baade naar man har for mange og for faa Penge, item Glæder, Fornøielser og Distraktioner, thi i saa Fald, — særdeles i Medgang — taber man let sig selv, nemlig sit bedre Jeg, hvilket man, ma foi! næppe faar igjen ved at efterlyse det i Aviserne. Nei! medium tenuere beati! Det rigtigste Justemilieu turde ogsaa være det Bedste, altsaa lad os for det Første blive ved i vor tarvelige Tilstand at leve, saa vi kunne sørge ligesaavel for det dødelige Legeme som for den udødelige Sjæl, men glemme alligevel ei ved Lastens til­ lokkende Sødme at tænke paa Dydens paafølgende Rødme. Er Forandringerne i Livet ikke alletider behagelige, da er der ellers ikke Mangel paa dem, dette mærker man tilfulde, naar man er saa gammel som jeg og har levet saa længe paa et og samme Sted. Egentlig er det en sørgelig Følelse, naar man gaar gjennem Gaderne og ser her og der en Gaard eller et Hus, hvor man i fordums Tid har næsten været daglig Gjæst, og som nu er i fremmede Hænder, men endnu sørgeligere er den Formindskning i gamle Venners Antal dels ved den grusomme Hans Mors, dels ved den menneskelige Karakters Sommerfugleagtighed, saa at en Olding staar tilsidst saa alene i Livet, som en Vandrer i Storm og Uvejr paa en Bakke i Saharas Ørk — om der findes Bakker — hvor der for hans speidende Blik vidt og bredt ikke viser sig et levende, end sige deltagende 152