WeysesMinde_1916

Indpakning: Bomuld i Ørene, Bælte om Maven, 16 Par Strømper paa Benene og 82 Tørklæder om Hal­ sen. Saa er det naturligt, at han ved det mindste Vind­ pust forkjøler sig“ . Korrespondancen med Müller gav undertiden Anled­ ning til Reprimander, fordi denne ikke satte sig i den rette Rapport til, hvad det modtagne Brev indeholdt, men skrev, saa det blev, som „naar to Præster holder Prædiken samtidig i samme Kirke *. Da han kunde for- staa, hvor Weyses Sygdom bar hen, var det ham aabenbart pinligt, naar Weyse havde beklaget sig over sin Tilstand, at komme med intetsigende Trøst om snarlig Bedring o. desl. Og da han engang tav, be- breidede Weyse ham det, dog kun saaledes, at han, efter at have givet ondt af sig, citerede „Høstgildet“ : „H er er m in H aand, H ans Smed, Jeg er ei længer v re d “. Han talte engang om den mærkelige Følelses-Sympa- thi, der havde fundet Sted Nytaarsaften imellem dem. Theodor Hansen, som var hos Søsteren ved Sorø, vilde han gjærne have hjem til August, for at Ledig­ heden, naar han selv reiste til Roskilde, ikke skulde staa ganske „mandfolketom“ . Men Theodor betænkte sig foreløbig paa Hjemreisen af Hensyn til den Gjæld, han allerede havde til Karen, og som vilde blive for­ øget. Weyse sagde, at Karen havde saa meget tilgode hos sine Spisegjæster, at hun selv var nærved at sulte ihjel. I Juli havde han haft et Par Dages Besøg af 149