WeysesMinde_1916

Tid i Huset snart var omme. Pastor Winding gjorde Mine til at ville kjøbe det for 100 Kdl., men Weyse forlangte, at han snart maatte bestemme sig, for ellers vilde han sætte det i Aviserne og forlange 60 Specier for det. Det blev dog hverken til det Ene eller det Andet. Weyse har ikke kunnet faa sig til at skille sig ved det. „Jeg holder dog en Klat af det“, sagde han, „og kan ogsaa bedst komme afsted med det“. Han holdt trods det nye Instrument ved sin gamle Kjær­ lighed; Klaveret blev i Salen, hvor han sikkert tidt har aflagt det Besøg, og kom ikke ud af Huset, saa- længe han levede. Med Helbredet, som var gaaet ned ad Bakke i et Par Aar, stod det sig nu kun daarligt. Svindel, Snur­ ren i Hænderne og Næseblod led han stadig af. „Og Resultatet bliver nok det“, sagde han, „som en meget venskabelig Person har ytret i en kristelig fattet Tone: han piller vist snart af ved en Apoplexi“ . Dog truede Vattersot med Asthma særligt. Benene hovnede op, og han kunde ikke faa Støvler paa. Da Lægernes Kunst svigtede, vilde han være sin egen Læge, men han glemte at give sig selv diætetiske Forskrifter. Hos Haagens var han i Sommertiden en Dag i Vedbæk. Den store bakkede Have med sine smaa Skovpartier, Blomster, Frugttræer, med Udsigten fra Sneglebakkens Kaprifoliums-Lysthus til Hveen, glædede ham meget. Men der vankede Champagne baade til Frokost og Middag, og da han stod af Vognen i Byen, følte han syg* Sagde man, at det var det store Traktements 10 * 147