WeysesMinde_1916

Det truede med Fortsættelse af Festlighederne. Prin­ sesse Caroline og Prins Ferdinand inviterede ham til The. Men det passede ham ikke at putte sine „asth- matiske Been“ i Silkestrømper og Sko, og alvorlig for- kjølet var han blevet. En Reise til Roskilde opsatte han til Juni. Geheimelegationsraad Brøndsted, der havde overrakt ham Doktorringen, gjorde ham Visit, og Weyse fanta­ serede for ham paa det nye Fortepiano. Han spurgte da, om det spillede var trykt, og da Weyse sagde ham, at det var Fantasi, blev han højst forundret over, at det var saa klassisk. „Over hvilken Forundring jeg da maatte forundre mig igjen“ . Men da han ytrede, at. han vilde komme igjen for at høre mere og selv spille Noget, tænkte Weyse: „det skal splintre mig aldrig ske, for han skal spille ganske skrækkeligt“ . Han havde dog spillet fra Barndommen og gjaldt for at spille meget godt. Dette nye Fortepiano, hvorpaa Weyse lod sig høre, havde kun en krank Lykke. Han kunde snart ikke ud- staa det og rørte det aldrig, fordi Anslaget gjorde ham ganske beklemt og Tonen gav ham Kvalme. Han maatte se at bytte det bort til Olsen og faa et af de fortræffelige nye Instrumenter af Riideckers Fabrik. Dette lykkedes ham, og med det nye Instrument var han fuldkommen tilfreds. Det gamle Klaver var bleven anvist den fineste Plads, nemlig i Salonen, men denne Ære har næppe behaget det, især da det saae ud til at betyde, at dets 146