WeysesMinde_1916

Leilighed, blev endelig hans. Kongen sagde endel smukke Ting om hans Paaskemusik. Det kneb med at komme hjem i rette Tid, da han skuldeaflægge Fru Schumann en Visit. . Kl. 12 mødte en Vrimmel af Gratulanter, der be- værtedes efter Karens Recept, deraf flere af Konsisto- riets Medlemmer. Rektor magnificus overrakte ham Doktorringen og Doktordiplomet. Kl. 4Vs afhentedes han af Slotsgartner Petersen til Festmaaltidet hos Vin­ cent. Ialt var der 86 Personer. Biskoppen førte ham tilbords, Konferensraad Collin sad ved hans anden Side. Oehlenschlæger og Heiberg var selvskrevne. Lægen O. Bang kreerede ham i en Sang til Medikus, roste ham som Mediciner og mente, det var det Bedste at give ham Lov til at slaa Folk ihjel. Paa Sange var der ingen Mangel. I. P. E. Hartmann og Gade havde hver givet sin Melodi. Da han kom hjem, stod der et en­ gelsk taffelformet Fortepiano til 650 Rd., skænket af anonyme Velyndere, der vistnok var bievne opskræmte af Fru Schumanns Ord om det gamle „Hakkebrædt“. „Sic slappabamus derfra“ ! skrev han til Muller. „Saaledes slap vi Gudskelov fra den saakaldte „Figaro eller den gale Dag“ totaliter helskindet og ublesseret“. „Ved denne Leilighed“, skrev han til Hertz, „har da nu Kongen, Universitetet og Publikum vist mig Op­ mærksomhed, men Theaterdirektionen, for hvilken jeg dog har været mest aktiv i de bortsvundne 50 Aar, har brugt sin Mund til at tie med og ladet som Ingen var hjemme“. 10 145