WeysesMinde_1916

Uværdig. Hun rev sig løs og mit hele Væsen blev for bestandig sp littet“. I en saadan Stemning satte han sig ofte hos Gyllembourgs til Klaveret, og Heibergs Moder skrev til Sønnen: „Weyse sidder og spiller saa deiligt, at han er færdig at faa mig til at græde“. En anden Gang skrev hun: „Han spillede En Sjælen ud af Livet to hele Timer“. Men saadanne Sjælstilstande varede dog sjældent længe ved, og W eyse skrev til Heiberg: „Det var nu igaar, men idag er jeg munter og kvik, og ved at se mig selv i Speilet kan jeg ikke opdage en eneste mismodig Rynke“. Brevvexlingen mellem W eyse og Heiberg førtes mærkeligt nok paa Tysk. W eyse ytrede, at det gene­ rede ham at skrive paa Dansk. Han var dog Sproget fuldkommen mægtig og i det Hele Sprogmand. A t Heiberg ogsaa vilde svare paa Tysk, bragte ham ingen Laurbær. W eyse paaviste ham en Mængde grammatikal­ ske Feil og sagde, at det var ubegribeligt, at han havde bestaaet ved Eksamen i Tysk. Det Brev, som var Gjen- stand for denne Kritik, maatte W eyse læse op — lige­ som alle de andre Breve til ham — for Moderen og Stiffaderen, og han sørgede da for at lade Bommerterne blive borte og sætte det rigtige i Stedet. Dette var ham ikke engang tilstrækkeligt. Han klippede nemlig bag­ efter alle Ordene med Feil ud og sendte Heiberg en Tegning af det saaledes medtagne Brev. Han bad Heiberg skrive Dansk, da han ellers forekom ham helt fremmed. Hos Gyllembourgs havde W eyse i denne Periode sit bedste Tilflugtssted. Han kom der næsten daglig, tidt 10