WeysesMinde_1916

stemte Ønske ogsaa i sin Tid at blive begravet dér. „Thi, som salig Graver M. sagde: „Paa de kjøben- havnske Kirkegaarde ligger man slet ikke behageligt; der er altfor megen Uro og Spektakel“ . Det koster da heller ikke al Verden at blive kjørt ud til Boskilde i Stilhed“. I August var han atter der. Den 1 . Septem­ ber dvælede han længe i Domkirken. Han gjennemgik nøie de foretagne Bestaureringsarbeider, og fandt, at den ny Næse, Dronning Margrethe havde faaet, klædte hende særdeles godt. Tiden gik, og Aftensolen belyste Kirken herligt. Da opfyldtes han atter af de gamle halvveis forglemte, romantiske Følelser. Kirken viste sig for ham i hele sin Skjønhed, og han følte: „Den er og bliver dog Dronningen for alle mig bekjendte Kirker! “ Han kjørte hjem med Theodor Hansen, der under­ tiden viste sig derude, hvor han havde vundet Fru Hertz’ Yndest ved sit artige og belevne Væsen. Weyse følte sig styrket, og „kneisede med Hovedet som salig Fruetaarn“ .

148