WeysesMinde_1916

stiansborg Slot brænder 1794, han er sprunget forfær­ det op; Damen formodes at være Grevinde Schimmel­ mann. Enkelte Glas med fantastiske Ansigter, Djævle, Trolde, Døden o. s. v. skulle være malede af ham selv1) Med den latinske Skole stod han i stadig Forbindelse. Da han besøgte Rektoren og lod sig vise Planen til den ny Skole, bemærkede han ved første Øiekast, at samtlige vise Herrer havde begaaet den Bévue at lade alle Klassens Vinduer vende mod Syd, saa at det om Sommeren vilde være umuligt at sidde dér og arbejde. „Da Columbus først havde stillet Ægget paa Spidsen, kunde enhver Hans Dumbertel gjøre det samme". Rektor gav ham øieblikkelig fuldkommen Ret og lo­ vede at ville se at faa det forandret. Friis kom hen i Præstegaarden for at takke for den fornuftige Bemærk­ ning. Han fulgte med Interesse alle Begivenheder i Skolen og var inde i det Hele. Disciplene drillede Adjunkt Ågerup, og Friis vidste at hævne det paa forskjellig Maade. Weyses Yndling, Sophus Krohn, talte Discip­ lenes Sag. Der var meget at drøfte. I Marts 1841 gjorde Weyse sit Testament; som det synes, maa det være bleven forfattet i Roskilde. Han gjorde en Dag en Spadseretur til Kirkegaarden og saae sig om blandt Gravene, hvor han snart fandt en halv Snes, „hvis stille Beboere han havde kjendt i levende Live". Saa udtalte han i Skrivelse til Müller sit be- *) E iedes af nu afdøde A rkitekturmaler Jacob Kornerup, der var i Slægt med Pastor Hans Hertz. 142