WeysesMinde_1916

aldeles, og da baade Hr. og Fru Hertz satte den største Pris paa Georginer, en Blomst, som da var i sin Nyhed, men som Weyse ikke kunde lide, var dér allerede Stof til Strid, som dog blev værst, da Hertz imod Weyses Ønske vilde lægge en Del af Haven om. Men naar Børnene blot viste sig, var alt godt. Den lille Betty var hans Øiesten. „Hun er lutter Liv“ , sagde han. Faderen vilde, hun skulde sige Ribs, men efter nogle forgjæves Forsøg sagde hun: „Nej, det kan jeg ikke, men jeg kan sige Solbær“. Hjertelig lo han med alle de Andre, ligesom da hun rent overgivent dansedemed sinBroder Michael, menpludselig standsede og sagde: „Bi lidt, jeg maa først tørre mig, jeg er saa svedt“ . Han sendte Børnene Gaver, saaledes et kinesisk Spil med Figurer, der samtlige var opfundne af ham selv, til Michael, en Comediemand med Kone og Barn, til Jacob, der selv maatte digte Komedien, Sukker og brune Kager, der var lavede efter et Par gamle Re­ cepter, han havde medtaget fra Altona. Stor Under­ holdning forskaffede han dem med sin Lanterna magica. En Mængde malede Glas hørte hertil, blandt andre flere, der naivt forestiller Scener af Weyses Liv, ma­ lede af en Yen af ham og første Gang foreviste paa hans Fødselsdag. Man saae ham stjæle Svedsker i Fa­ derens Butik i Altona, Faderen kommer med Spanskrør for at straffe ham; han bliver konfirmeret, spiller saa deiligt paa Violin, at Forældrene græder af Rørelse; seiler paa et Skib til Kjøbenhavn, giver Undervisning til en fornem Dame paa Klaver i det Øjeblik, da Chri­ 141