WeysesMinde_1916

fra Rom. til Henriette Wulff: „Vil De hilse den origi­ nale, fortræffelige Weyse. Sig ham, at han maa hellere miste to Roskilde-Reiser end een til Rom. Men han tror mig ikke!“ Paa den Bissenske Vogn befandt der sig en Mand, som Weyse ansaae for „en hemmelig og ulykkelig Jøde, der ærgrede sig over at være kristnet, ergo talte jeg ikke et Ord med ham paa den første Station“ . Men i Roskilde Kro viste han sig meget artig, ja, var Weyse behjælpelig med at bestige Vognen, saa at denne fik et helt andet Syn paa ham. Ru gik Konversationen og Weyse erkjendte, at selv den Vise kan tage feil. Engang havde han en behagelig Passiar med en Jfr. Smidt. De talte om alt Muligt og tilsidst om Literatur. Hun fældede efter hans Mening ret fornuftige Domme om Marryat, Bulwer og de Svenske, men Grønkaal spiste hun helst hakket og opstuvet med Fløde. „Fi pour un eternel malheur! Min Kone kan hun aldrig blive, og var hun det, maatte vi snart skilles“ . Hertz var ikke bedre end Jfr. Smidt, han spiste Savoikaal „paa sin gamle Bondemanér“ istedetfor som de Andre stuvet i Bouillon. Man vilde saa gjerne lave Maden til paa den Maade, han anviste. Men uheldigvis forstod man ham ofte forkert. En Gang fik han den deiligste Grød fuldproppet med Kommen, og han kunde ikke døie Kommen! Man havde rent misforstaaet ham. Saa fik de Karudser saa store som han aldrig havde set dem, men der manglede Timian i Saucen. I Reglen fandt han dog Maden fortrinlig. Hvilke Krebs! 138