WeysesMinde_1916

Modbydelighed for Tobak forlod ham ingensinde. * Skulde han i lukket Vogn med en Herre, gjaldt det om at se, om han gav Tegn til at ville ryge. Var det ikke Tilfældet — hvad kunde han ikke have gjort for den fortræffelige Mand! „Jeg for min Part“ , sagde han, „vil aldrig komme til at begribe, hvad Glæde der kan være ved at leve ligesom de Evigfordømte i bestandig Røg og Damp“ . Udad mod Roskilde havde han det Sind, hvormed en Ung paa sin første Udenlandsreise drager ud. Mod­ tagelighed for Alt og Alt har Interesse. Han var parat til at passiare med hvem det skulde være. Han kjørte engang med Billedhuggerne Bissen og Sehroll, og de talte om Livet i Rom og Neapel, hvorhen Bissen ag­ tede sig med det Første. Weyse bad ham om at hilse Lopperne og Væggelusene der og give dem den For­ sikring, at de aldrig skulde faa fat i ham. Bissen ytrede derimod, at han aldrig havde mærket slige Kreaturer der, og at man kunde have det saa pænt der som i Kjøbenhavn, naar man havde ordentlige Tjenestefolk. Men de, mente Weyse, var ikke til at finde i hele Ita­ lien, og bragte man udenlandske med, saa fulgte de snart de indenlandskes Exempel, spiste Macaroni og lagde Hænderne i Skødet og lod Snavset skøtte sig selv. Alle de Historier, som havde staaet i Aviserne, om Røverier og Myrden paa Gaderne, erklærede Bissen for Løgn. „Kort at fortælle“, skrev Weyse, „hvo, som stikker Næsen ind i Rom, bliver italienskgal og bilder sig ind at være i Himmerige“- Andersen skrev 187