WeysesMinde_1916

forlængst været ude af hans Synskreds, da hun var bleven gift med en rig Amsterdamsk Kjøbmand. Han betragtede Billedet længe og opmærksomt og forun­ drede sig over, at dette Ansigt for Aaringer siden havde forekommet ham saa uudsigelig interessant. „Hm! — nu vilde jeg ikke forelske mig deri“, sagde han ved sig selv og gik kold sin Vei. Dette betroede han i et Brev til sin 21aarige, højt- skattede Ven Johan Ludvig Heiberg, som i Efteraaret 1812 opholdt sig nogle Maaneder i Stockholm for sin Fornøielses Skyld.1) Da W eyse endnu havde megen Melankoli at kæmpe med, skulde man tro, at hin Begivenhed havde kunnet kurere ham. Men langt herfra! Ondet var der engang og var ganske uafhængigt af sin Oprindelse. Tanken om den høitbegavede, livsglade Ynglings fornøielige Færden i det fremmede Land bragte ham til at kaste Blikket paa sig selv. „Min egen glædeløse Ungdom traadte i hele sin Nøgenhed frem for mig og viste mig profetisk den tilbagestaaende Del af min Livsbane som en øde Ørken. Hvad har jeg endnu at vente af Livet? sagde jeg til mig selv; Gjenstanden for min varmeste Længsel, et elskende og elsket Væsen, finder jeg aldrig. Jeg nærmer mig mit Livs Efteraar og kjender intet til en Blomstringstid. For -11 Aar siden drømte jeg mig et Øjeblik lykkelig, med den første og eneste Kjærligheds hele Kraft omfattede mit Hjerte — en *) A. D. Jørgensen: B revvexlin g fra I. L. Heibergs Keise til Sverige i Efteraaret 1812. (Museum 1890). Heri findes 10 Breve fra W eyse. 9