WeysesMinde_1916

Weyse fik nogle søvnløse Nætter ved Tanken om den Mand, han ikke længere turde nævne for Theo­ dor, „men hvis første Bogstav var Amtmand Neer- gaard“ . Muligt laa Noget af Forklaringen i, at samme Theodor havde fine Fornemmelser og ansaae Stillingen for vel underordnet. Efter at Weyse havde beroliget Theodor, som troede, han var bleven vred, med at sige, at han jo ikke var hans Hovmester eller prætenderede at være det og „har Du andre Anskuelser end jeg, saa hav dem i Guds Navn, derfor kunne vi være gode Venner allige­ vel“, udslyngede Theodor et nyt Emne til Forundring. Han vilde tilbringe de fire første Maaneder af det nye Aar i Helsingør for at lære Tysk og Fransk af Kap- tain Lemmich, som holdt en Skole der. Saa installerede Theodor Hansen sig i Helsingør ved Hjælp af nogle laante Penge, og Korrespondancen var ret livlig. Weyse vilde have den indskrænket til et om Ugen, men Tallet kunde blive overskredet. „Og dette er det tred ie B rev, Som Sapiens til H ansium Det kan noteres, at „Sapiens“, den Vise, er = Weyse. Han spiller ofte paa sit Navn i denne Betydning. Hansen havde meldt sig til Besøg i Paasken, men fik Skrupler, at han ikke til den Tid var velkommen, da Weyse havde meddelt, at han netop da ved Kirke­ tjeneste og Invitationer var meget ude. Disse Skrupler I een og samme Uge skrev. A b sond erlich ! H um ! H um !“

131

9*