WeysesMinde_1916

Men det gik anderledes end ventet. Der kom intet Svar i en Uge, og da det endelig kom, lød det utro­ ligvis afvisende. Han talte om ikke at være tilstræk­ keligt inde i Skolevidenskaberne, at han maatte per­ fektionere sig i Tysk og Fransk, at Amtmanden rime­ ligvis vilde i Detail blande sig i Undervisningen osv. Fuld af Forundring og Harme svarede Weyse føl­ gende : „O Corydon! Corydon! quæ te dementia cepit? Er Du da rent fra Forstanden, at Du saadan sidder paa den høie Hest og saa nonchalant kaster en Lykke fra Dig, Du i Sandhed ikke forstaar at vurdere. A t kom­ me i et Engagement som dette, i en Amtmands Hus, der er den bedste Yei til at gjøre Bekjendtskaber med en Mængde Adelige, hvoraf Mange har Kaldsrettighe­ der; en Amtmand, der er nær beslægtet med Stemann, hvilket jeg mener er for en cand. theol. af den største Vigtighed; og desuden i en Stilling, hvor Du er saa godt som din egen Herre, thi at en slig affaireret For­ retningsmand ikke har megen Tid tilovers til at blande sig i sine Børns Opdragelse, det veed Du vel ligesaa- godt som jeg, hvis Du vil vide det, ligesom Du ogsaa nok veed, at Du vil have Tid nok tilovers til at lære baade Tysk og Fransk og hvad Fanden Du vil. Og tror Du, at man vil gjemme den Post, der kunde væ­ re tilpas, saalænge til det allernaadigst behager Dig at modtage den? Non mon cher! De er ti for een, der nok ville komme Dig i Forkjøbet. Bare det ikke gaar Dig som Rebners alte Sprøde, der efter i sin Ungdom 128