WeysesMinde_1916

sig Noget. Weyse var imidlertid aktiv og henvendte sig til sin gamle Yen H. N. Clausen. Han begyndte Samtalen med at beklage den store Vægt, der ved Examen blev lagt paa det Mundtlige i Modsætning til det Skriftlige, og de kom i stor Desput. Da det var overstaaet, roste Clausen den unge Kandidat for gode Kundskaber og Evne til at skrive godt for sig og øn­ skede sluttelig at faa at vide, om han havde Lyst til at blive Hovmester hos Amtmand Neergaard paa Lin- dersvold ved Præstø for et Par Sønner, hvoraf den Ældste var 10 Aar. Hovmesteren skulde forstaa gram­ matikalsk grundigt Latin og Græsk og være istand til ogsaa at forberede Eleverne i de øvrige Skolevidenska­ ber. Konditionerne var: alt frit og 280 Rdl. Weyse selv saa sig istand til at anbefale Amtman­ den paa det bedste. Som Student var han kommen ad­ skillige Gange i hans Hus med sin Perleven, Hans Hertz, og han var almindelig afholdt som en retskaf­ fen og elskværdig Mand. Weyse havde ogsaa allerede været i Bevægelse for en Plads ved Kjøbenhavns A f­ tenskole og talt med Pastor Rothe som Medlem af Di­ rektionen. Rothe havde været særdeles imødekommen­ de og blot raadet til ogsaa at tale med Tryde, hvad Weyse ogsaa havde været rede til at gjøre. Men nu syntes dette ganske unødvendigt. Thi Fuglen Fønix var jo funden. Lykken selv havde grebet ind. Ilsomt gik han med Posen fuld af Efterretninger fra Clausen hjem og skrev. Hjertet bankede af Glæde. Hvilken Fryd vil­ de Brevet ikke berede! 127