WeysesMinde_1916

Men der var kommet et særegent, udenfor Kunsten liggende Arbeide til, hans Brevskriveri. Dette foranle- digedes af Müllers Bosættelse i Yallø. Rigtignok havde han tidligere gjort sig selv Uret, da han skrev til In­ gemann, at han var doven i epistolarisk Henseende. Det kan ikke mærkes Andet end, at han al sin Tid gjerne skrev Breve, hvad jo allerede Brevene til den unge Heiberg i Stockholm viser. Men nu gik det i Ga­ lop. Der foreligger omtrent 285 Breve fra hans Haand til Müller i Yallø, for Tiden 28. Juli 1839 til 30. Sep­ tember 1842. „Dette er, Gudskelov“, skrev han en­ gang, „det fjerde Brev i otte Dage, Du faar fra mig, og det fjerde Bevis imod den Sætning, at af Intet kommer Intet, thi en Organists Levned er saa fattigt paa Begivenheder, at de fordetmeste knap levere Stof til et Brev i Duodez“. Brevene ere i Reglen skrevne paa et større Halvark, saa at de udfylde den ene Side, den anden Side har Underskriften. Enkelte Breve ere paa 3 -4 Sider. Samtidig med denne Korrespondance løber en anden med Theodor Hansen, dog først ret ef­ ter dennes Examen, den er ganske vist ikke nær saa stor, men ret antagelig efter Tidsrummet. Til disse Breve skulle vi nu vende os, som belysende Weyses Karakter og deres indbyrdes Forhold. Theodor Hansen havde efter sin Examen brugt sine „Midler“ op og mere til. Nu gjaldt det om at finde en passende Emploi. Foreløbig reiste han til sin Søster, der var gift med Forpagter Grave, Sorø Ladegaard, og speidede derfra i Ro og Mag efter, om der skulde vise 126