WeysesMinde_1916

jeg selv Skyld, i det jeg har talt om Barnets Glæde over Musik. Det er jo meget naturligt, svarer man med et sarkastisk Smil, Æblet falder ikke langt fra Stam­ men. Dumbertler! tænker jeg og vender den bagtale­ riske Flok Ryggen“. Ved slige faderlige Følelser kunde Folk let komme til at beklage, at han ikke havde giftet sig, og der var dem, der mente, at det kunde ske endnu. Men han sagde, at han var og blev en urokkelig Kanelmester. Eller ogsaa: „jeg tror, det bliver det Bedste, at jeg indtil videre bliver ved at betænke mig i denne vig­ tige Sag“. Han var meget opfyldt af den megen Tale om almindelig Værnepligt, som laa i Luften og var ham i høieste Grad imod — fra et faderligt Stand­ punkt. „Var jeg Fader“, sagde han, „da vilde det harme mig endnu meget mere, at se mine Drenges Skæbne forud, at blive gemene Soldater, bo i Kaser­ ner og leve i godt Kammeratskab med den mest raa Klasse af Mennesker. Jeg tror, jeg rendte da minVei med alle mine Børn bort fra al Krig og Krigsfolk og det lige til Verdens Ende“ . Han arbeidede uophørligt. Han skrev til Hertz (1840), at en hel Bunke Forretninger ventede paa ham, navn­ lig Korrektion af hans Kæmpeviser og personlig Over­ bringelse af et Exemplar af dem til Kongen, hvem de skulde tilegnes, Fuldendelse af Klaverudtoget af hans Universitets Kantate, Udarbeidelse af en islandsk Ko­ ralbog. Han skattede altid Flid som en af de mest vindende Egenskaber hos unge Mennesker. 125