WeysesMinde_1916

var Brug i hans Faders Hus. Kl. 12 ventede han Be­ søg af sin Søster og hendes Forlovede, hvorfor han rangerede A lt i sin Pult paa samme Maade, som det havde ligget paa Bakken, og skottede imellem saa smaat derhen med barnlig Glæde. Hans Fremmede trakteredes med Chokolade. A lt gik nu ganske rolig af med den Undtagelse, at Theodors Jalousi havde faaet Svendsen til Gjenstand. Han stiklede, naar der spistes, idelig paa Svendsen. „Han er og bliver“, sagde W eyse, „en sær Praas, og Perlevenskab vil næppe etableres imellem o s“. Men saa tog han sin theologiske Embedsexamen i Efteraaret 1841. Hans Fødselsdag faldt mellem skriftlig og mundtlig, og den feiredes med Presenter af W eyse, især Parfume, som han meget yndede; Chokolade med Søren og Mels manglede ikke. Om Middagen var Weyse ude. Theodor havde inviteret 8 fordums Med­ disciple fra Roskilde, Lange, senere Præst ved Abel Cathrines Boder, som kom meget til ham, Yesterbo og Haar. Da W eyse kom hjem, fik Søren ham overtalt til paa staaende Fod at skrive en Y ise til Ære for Fødselsdagsbarnet til Melodien „Yil Du være stærk og fri“, og den blev sunget til største Fornøielse. Den skriftlige Del af Examen var gaaet godt, den mundt­ lige forløb ikke saa heldigt, og han maatte lade sig nøie med haud. W eyse holdt ikke af, at Müller og Actonia gjorde for mange Reiser til Kjøbenhavn. Det kostede for me­ get, og de maatte ikke efterligne Henriette Wulff, der 122